Whiteboardtavle
Der er næppe nogen tvivl om, at mange betragter en whiteboardtavle som en lidt triviel ting, der er gemt lidt væk på kontoret. Sammenrullet henne i hjørnet eller på lageret ser en whiteboardtavlen jo heller ikke ud af meget – men ruller du din whiteboardtavle ud og stiller den op i mødelokalet eller kantinen, er den et virkelig funktionelt hjælpemiddel, der for alvor kommer til sin ret.
Du kan få glæde af en whiteboardtavle i forbindelse med både præsentationer og diskussioner – ja, faktisk i alle situationer, hvor du skal kommunikere til og med en mindre skare af mennesker. Det kan være, at du skal præsentere en ny, kreativ ide, dit reklamebureau har lavet, for en kunde, eller diskutere virksomhedens nye organisationsstruktur med kollegerne efter omstruktureringen. Med en whiteboardtavle kan du understrege dine pointer, udvikle strategier og meget, meget mere. Og det betyder, at dine tilhørere bedre kan følge med, og at dine budskaber nemmere bliver husket.
Men en whiteboardtavle kan ikke kun benyttes på kontoret. Skal du udenlands til en kunde eller samarbejdspartner, og vil du gerne have, at dit oplæg bliver mere dynamisk end med brug af PowerPoint, så tag din whiteboardtavle med dig under armen. Den giver dig nemlig lejlighed til at tegne, imens du fortæller – og det er med til at holde dine kunder vågne, veloplagte og interesserede.
Er du i tvivl om, hvilken whiteboardtavle du skal vælge, så er du meget velkommen til at ringe til os. Vi gør vores yderste for at hjælpe dig på vej til en velegnet løsning.